Animér din forskning og del den på sociale medier

Price:

0 DKK
Kurset er gratis - dog er der et gebyr på Kr. 1500-, ved udeblivelse eller afbud mindre end 4 dage før kurset.

Description:

Animér din forskning og del den på sociale medier

En kort animationsvideo er en genial måde at skabe opmærksomhed om din forskning på sociale medier eller på en hjemmeside. På dette kursus lærer du at skabe en kort ”whiteboard animation” eller ”explainer video” som enkelt, men effektivt kommunikerer essensen af din forskning. Vi arbejder i programmet Videoscribe, som klarer det meste af animationen for dig, så du blot skal koncentrere dig om, hvad det er, du gerne vil sige. Med en explainer video kan du på kort tid gøre dine modtagere klogere på et vigtigt emne, skabe engagement omkring en sag eller blot gøre det svære lettere at forstå.

Kurset er for dig
Som har en forskningsmæssig faglighed og noget på hjerte, der fortjener at blive delt også til folk udenfor dit felt. Eller for dig som er underviser og ønsker at skabe interessant og forklarende indhold til dine studerende. Du behøver ingen erfaring med video eller animation, men kurset forudsætter, at du har lyst til at arbejde med dit eget projekt mellem kursusgangene og at få feedback fra underviser og de andre deltagere på dit produkt. 

Du lærer at:

  • Finde ind til dine kernebudskaber og at få dem fortalt klart og overbevisende ved hjælp af effektive fortællestrategier
  • Skrive manuskript og lave storyboard
  • Animere dine budskaber i programmet Videoscribe ved brug af simpel grafik og visuelle metaforer
  • Få speak, musik og animation til at gå op i en højere enhed
  • Publicere din video så den er klar til at dele på forskellige platforme. 

Sådan foregår undervisningen
Kurset består af to webinarer. På to halve dage får du al den viden du behøver, for at lave din egen journalistiske eller formidlende explainer video, der tager udgangspunkt i dit daglige arbejde. Vi bruger programmet Videoscribe. Det er nemt at komme i gang med, og med ganske få virkemidler kan din video komme til at se rigtig godt ud. Hemmeligheden ved en effektiv animationsfilm er dog et godt og klart manuskript. Derfor handler det første webinar om storytelling: Hvordan skærer du ind til benet og får det vigtigste trukket frem i lyset enkelt og overbevisende? Mellem det første og andet webinar skriver du et manuskript. Når du har et godt manuskript, går vi på det andet webinar i gang med at arbejde i Videoscribe. Du lærer alle de teknikker der skal til, for at din video bliver levende og interessant. Til sidst får du mulighed for at sende din video til underviseren, og du modtager skriftlig feedback med evt. forslag til forbedringer.

Efter kurset vil du stå med en færdig explainer video klar til at blive delt på sociale medier og din hjemmeside. 

Praktisk info:

Kurset er online og består af to Live Webinarer

Programmet Videoscribe stilles til rådighed til kurset og skal installeres inden første webinar (nærmere information følger efter tilmelding)

Sprog: Dansk (This course in English)

ECTS: Der gives ikke point for kurset

Kursusleder: Iben Julie Schmidt

 

Om underviseren: 

Iben Julie Schmidt er ejer af kommunikationsfirmaet Scientifica, der er specialiseret i kommunikation af forskning. Iben er ekspert i strategisk forskningskommunikation og storytelling. Siden hun forlod stillingen som kommunikationschef ved DTU Systembiologi har hun hjulpet forskere fra alle de danske universiteter med at få deres budskaber ud via diverse medier og platforme. 

Contact:

Questions related to registration:
Tine Bjørka
tib@adm.aau.dk
 
 Class no.DateTimeLocation
Sign up deadline
Sign off deadline
Seats taken (Waiting list)  
01
24/11/2020
04/12/2020
09:00 to 12:00
09:00 to 12:00
Online
20/11/2020 09:00
20/11/2020 09:00
20 out of 20  (17)
agent
Let The agent  notify you when new classes are available.

Aalborg Universitet | Fredrik Bajers Vej 7K | 9100 Aalborg 


Personal data policy
© Plan2learn 3.9.14.2