AAU’s arbejdsmiljøkonference 2022
Den 10. november 2022 afholdes AAU’s årlige arbejdsmiljøkonference.
Program
Konferencen indledes med rektors velkomst og uddeling af AAU’s arbejdsmiljøpokal.
Herefter vil foredragsholder, fremtidsforsker og videnskabsformidler Louise Opprud holde et oplæg om Fremtidens bæredygtige arbejdsliv: hjerneforskning, din arbejdsglæde og innovation.
Her zoomer Louise ind på, hvordan ny forskning kan inspirere os til at gentænke og redesigne måden, vi arbejder på. Hun fortæller også om, hvordan vi designer nogle af verdens mest innovative virksomheder, deres arbejdsrytmer for at højne well-being, trivsel, glæde og give langt mere innovation.
Kom med på en tour de force af interviews, research og hjerneforskning, der giver et detaljeret indblik i, hvordan vi kan designe vores arbejdsliv på helt nye måder for bedre work-life balance og innovation.
Efter oplægget vil der være en faciliteret session, hvor der er fokus på indarbejdelsen af principperne i egen hverdag, og for teams og grupper på AAU. Afslutningsvis vil der være en inspirationsrunde, hvor output fra workshoppen deles til inspiration for alle deltagere.
Målgruppe
Hele AAU’s arbejdsmiljøorganisation, samt ledere og andre, der har en rolle i arbejdsmiljøarbejdet på AAU.
Sted
Niels Jernes Vej 14, Aud. 4-111.