Grundlæggende kursus i Word: Sådan gør du Word til din legeplads

Price:

0 DKK
Kurset betales fra central pulje

Description:

Vil du gerne lære de små, men effektive tips der skal til for, at du får Microsoft Offices Word program helt "ind under huden", så du har styr på, hvordan du arbejder professionelt med opsætning, formatering og redigering af tekst, er dette online kursus til dig.

Kurset tager udgangspunkt i en praktisk opgave, hvor vi arbejder med et mødereferat. Vi slutter af med at have et flot og velfungerende dokument, som vi gemmer som en skabelon.

På kurset lærer du:

  • Den grundlæggende viden du skal bruge for at arbejde med opsætning og redigering af tekst i Word
  • At arbejde med typografier til formatering af tekst
  • Hvordan du nemt bruger tabeller til styring af layout og skemaopsætning
  • Nemt og hurtigt at lave dit eget sidehoved og sidefod, samt gemme dokumentet som en skabelon til fremtidig brug

Beskrivelse
Word er det fortrukne tekstbehandlingsprogram i de fleste danske virksomheder. Måske husker du helt tilbage til tiden, hvor det hed Word Perfect, og har benyttet dig af programmet siden.

Problemet er ofte, at mange ikke kender til de mange smarte muligheder, der er kommet i programmet gennem årene. Word kan hjælpe dig med at formidle dine tekstdokumenter på en effektiv, intuitiv og visuelt flot måde – hvis du altså bare kender alle de rigtige funktioner.

Med et bedre kendskab til mange af de grundlæggende funktioner vil dette kursus spare dig meget tid og mange frustrationer, når du fremover skal skrive dokumenter, referater, rapporter og meget andet.

Er du uerfaren i Word, er dette kursus også et rigtigt godt sted at starte. Underviser og Word-ekspert Helle Nielsen sørger for, at du bliver fortrolig med genvejstaster, oversete men værdifulde værktøjer, og lærer dig, hvordan du når frem til et flot og gennemarbejdet resultat, når du skal arbejde med Word.

Dette kursus er derfor for dig, der:

  • Ønsker et godt og velfunderet kendskab til Word generelt
  • Tænker at du bruger for meget tid på at kæmpe med Word i dit daglige arbejde i stedet for at fokusere på at få løst dine opgaver hurtigt og effektivt, med et flot resultat

Når du er færdig med kurset, vil du have et rigtig godt og grundlæggende kendskab til, hvilke Word funktioner der egner sig bedst til bestemte opgaver, samt være klædt på til at arbejde med kernefunktioner inden for formatering af tekst og afsnit.

Forudsætninger
Dette er et grundlæggende kursus, og derfor er der ikke behov for forudgående kendskab til Microsoft Office Word.

Contact:

Questions related to registration:
Karina Bräuner
kb@adm.aau.dk
Questions related to content:
Tine Bjørka
tib@adm.aau.dk
 
 Class no. 
01

Aalborg Universitet | Fredrik Bajers Vej 7K | 9100 Aalborg 


Personal data policy
© Plan2learn 3.9.14.1